23948sdkhjf

Danespo opkøber i tyskland

Danespo ser muligheder på det tyske og polske marked og køber nu et tysk kartoffelselskab.
Danespo A/S i Give har købt kartoffelselskabet NSP GmbH, der er et datterselskab i tyske HaGe, som er en del af DLG-koncernen.

Danespo eksporterer læggekartofler til mere end 30 lande verden.

NSP handler med konventionelle spise- og læggekartofler, og overtagelsen sker med virkning fra 1. juli 2010, skriver Landbrugsavisen.

- Vi ønsker at udnytte de synergier, der er skabt under samarbejdet, til at styrke positionen på det nord- og østtyske marked. Endvidere er NSP etableret på det polske marked, hvilket Danespo kan drage fordel af fremadrettet, siger direktør Steen Bitsch, Danespo, i en pressemeddelelse.

Større sikkerhed
NSP ligger nær Rostock og har en tæt tilknytning til industrierne i selskabets operationsområde.

Derudover har NSP i mange år samarbejdet med kendte tyske forædlere.

Danespo forventer, at det samarbejde kan styrkes til gavn for ikke mindst den danske forædling.

- Købet af NSP vil betyde en større afsætningssikkerhed for vores hjemlige sorter og give mulighed for bedre at disponere overskydende mængder sidst på sæsonen, siger Steen Bitsch.

Danespo arbejder med forædling, salg og produktion af kvalitetslægge- og spisekartofler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063