23948sdkhjf

Arla genopliver Karolinepigerne

Mejerikoncernen er i gang med at uddanne nye Karolinepiger. De skal udbrede viden om sund mad og kendskab til Arlas produkter.
Karolinepigerne lagde smil og kogekunst til dansk mejeribrugs internationalisering i 60’erne og 70’erne.

Iført fikse kapper og forklæder i rødhvide Brigitte Bardot tern blev de symbol på det kernesunde og danske, samtidig med at de repræsenterede suset fra den store verden.

De var også med til at udbrede kendskabet til produkterne fra Arla under brandet Karolines Køkken.

Korpset blev nedlagt i 1998, men varemærket er fortsat.

Nu har Arla valgt at genoptage den populære institution.

Sund generation
- Karolines Køkken er Arlas madlavningslaboratorium, og de nye Karolinepiloter skal være med til at bringe sund inspiration ud til borgerne, siger Tove Færch, leder af Karolines Køkken.

Der er sket meget med kønsrollemønsteret siden 1961, hvor det første Karolinekorps så dagens lys.

Så i dag er der mænd på holdet.

Karolinepige anno 2010, Casper Schädler, Studerende på Zahles Seminarium siger:

- Det er sjovt at være med til at starte en helt ny generation af Karolinepiloter op, og jeg er glad for at være med til at sætte fokus på sundhed og vise, at mejeriprodukter har en rolle at spille i en sund livsstil.

De nye piloter er færdiguddannede til efteråret.
Læs mere om: Arla
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157