23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mød tyske fødevaregrossister i Berlin

I samarbejde med den danske ambassade i Berlin inviterer DI Fødevarer danske fødevareproducenter til arrangement i Berlin med indkøbere fra både Tyskland, Østrig og Schweiz.

Den danske ambassade i Berlin gennemførte for et år siden succesfulde kontaktmøder mellem danske virksomheder og indkøbere fra topvirksomheder på det tyske foodservice- og grossistmarked.

I samarbejde med DI Fødevarer planlægger ambassaden at gentage succesen og inviterer danske fødevareproducenter til arrangement, som finder sted den 14. og 15. juni 2010 på den danske ambassade i Berlin.

Indtil videre har følgende foodservice- og grossistvirksomheder vist interesse for arrangementet:

Metro Cash & Carry Deutschland GmbH

Ratio Handel GmbH & Co. KG

WISAG Service Holding GmbH & Co. KG

Gourmet Group- Gourmet Menü Service GmbH

Julius Meinl am Graben GmbH

Firma Mag. Mark Rinnerhofer

Cash+Carry Angehrn

Hilcona AG

Flere kommer forhåbentlig på, oplyser DI.

Individuelle B2B-samtaler

Formålet med arrangementet er, at alle danske deltagere får mulighed for at præsentere deres produkter på egen stand i den danske ambassades foyer i stueetagen.

Der vil også være mulighed for, i form af individuelle B2B-samtaler, at præsentere sig for foodservice firmaer og grossister (indkøbere) som leverer til foodservice aktører på det tyske, østrigske og schweiziske marked.

Tilmeldingsfrist er fredag den 23. april, og antallet af danske deltagere er begrænset til 25 firmaer.

Ved tilmelding gælder først til mølle-princippet.

Se mere om

arrangementet

.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.159|instance-web01