23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

7-Eleven lancerer egen øl

Kioskkæden vil udfordre store bryggerier om at få netop deres øl i forbrugernes køleskab.

7-Eleven lancerer sin egen private label-øl i USA og det giver konkurrence til store bryggerier som Anheuser-Busch.

Øllen hedder "Game Day" og produktionen vil ifølge CNN Money bliver varetaget på bryggeriet City Brewing i LaCrosse i staten Wisconsin.

Game Day er ifølge 7-Eleven en billig kvalitetsøl, og med hyldeplads i næsten 6.000 kiosker i USA, bliver der formentlig langt fra tale om et nicheprodukt, skriver epn.

Billigt øl sælger

Det kan ramme store, etablerede ølbryggerier, som nok ikke får lov til at stå forrest på ølhylderne længere.

Sidste år faldt salget af øl i detailhandelen med 4 pct.

De billigste øl opnåede dog en svag salgsstigning.

- Høj kvalitet, men intet brand er en taberkombination. Hvorfor betale mere for noget, som ingen nogensinde har hørt om, siger redaktør Harry Schumacher fra branchemediet Beer Business Daily til CNN Money ifølge epn.

Det er uvist om 7-Eleven vil lancere øllen i Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|