23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Inco Danmark ansatte skal have gode bøffer

Totalleverandøren vil med et ambitiøst treårigt sundhedsprojekt forbedre 520 medarbejderes sundhedstilstand. Målsætningen er at øge muskelmassen med 33 procent.

Inco Danmark indleder sit hidtil mest omfattende sundheds – og trivselsprojekt for samtlige ansatte, der strækker sig frem til udgangen af 2012.

Projektet med titlen ”Gode Bøffer” indeholder en lang række tilbud, så den enkelte medarbejder kan komme i bedre form, spise god mad og have en sund og sikker arbejdsplads.

For administrerende direktør, Ole Bang Nielsen, er der tale om en investering, som både den enkelte og hele virksomheden kan få gavn af.

Trivsel er vigtig

- Helt grundlæggende tror jeg på, at sundere medarbejdere er mere tilfredse medarbejdere. Derfor er trivslen på arbejdspladsen vigtig for os. Mange af vores ansatte har tungt arbejde, og skal de være i stand til at yde en god indsats i dag og fremover, er det nødvendigt at sikre et ordentligt arbejdsmiljø og en sund arbejdsplads, siger han og tilføjer:

- Det gælder også, hvis vi vil fremstå attraktivt i fremtiden for nye medarbejdere.

Mærkbar forbedring

Målsætningen med projektet, der er medfinansieret af Forebyggelsesfonden, er bl.a., at muskelmassen blandt medarbejderne i gennemsnit er øget med en tredjedel, når projektet afsluttes.

De ansatte skal også selv vurdere, at der er sket en mærkbar forbedring i den fysiske form.

Inco Danmark beskæftiger cirka 520 medarbejdere i København, Brøndby og Århus, og for en væsentlig dels vedkommende er der tale om hårdt fysisk arbejde.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|