23948sdkhjf

Dansk kaffemester fra Fyn

Søren Stiller Markussen fra Røjle på Fyn vandt søndag Danmarksmesterskabet i kaffebrygning. Han har udviklet sin egen kaffe, og skal nu deltage i VM.
Da Danmarksmesterskabet i kaffebrygning blev afholdt den 18. april vandt fynboen Søren Markussen titlen for anden gang i træk.

Baristaen havde selv ristet kaffen, han bryggede. Det er første gang en deltager har gjort det, skriver TV2 Fyn.

Søren Stiller Markussen har samarbejdet med en kaffeproducent i Honduras for at udvikle sin egen kaffe med en unik smagsprofil.

Verdensmesterskab i London
- Jeg vil vise at man ved hjælp af naturens vegne kan fremhæve og indkapsle smagsnuancer og aromaer, ved at bruge samme teknikker, som når man laver vin, siger han til TV2 Fyn.

Nu skal han repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne i kaffebrygning.

Det foregår i London i juni måned, hvor 57 nationer deltager i mesterskabet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065