23948sdkhjf

Madpriser er faldet

Fødevarer i prisundersøgelse er på et år blevet 6,6 procent billigere. Leverandørerne må bøde, mener forbrugerekspert.
Danmarks Statistik har godt nyt til forbrugerne.

Madpriserne er fra første kvartal i 2009 til første kvartal i år faldet med 1,7 procent, skriver jp.dk.

Og prisfaldet er tilsyneladende langt større, når det drejer sig om basisvarer.

Et prøveindkøb af 510 dagligvarer, som Jyllands- Posten har foretaget i 17 supermarkeder og discountbutikker landet over, viser, at basisvarernes pris på ét år er faldet med 6,6 pct.

Størst fald i Bilka
- Der er ingen tvivl om, at det er blevet billigere at købe ind. Prisen er sænket over en bred kam, og der er meget stort prispres på de 50-100 vigtigste, basale dagligvarer som mel, mælk, æg, grøntsager og kød, siger chefkonsulent Kasper Baldvinsson, Retail Institute Scandinavia til jp.dk.

Ifølge testen er priserne faldet mest i Bilka.

- Forbrugerne går nu både efter de faste, lave priser og efter tilbuddene. Der er blevet skruet en ekstra gang på prisskruen, og det er sandsynligt, at leverandørerne må bøde, siger forbrugerekspert Birger Boutrup Jensen fra Mapp-centret ved Handelshøjskolen i Århus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1