Tidligere på året fyrede Københavns Kommune virksomheden Økologisk Grønne Torv (ØGT) som leverandør af madvarer til hovedstadens institutioner. Årsagen var, at virksomheden i gennem to år havde snydt med priserne. Det oplyser Newspaq ifølge Erhvervsbladet.
Inde i varmen igen11 kroner for en liter mælk og tyve kroner for en agurk var nok til, at ØGT i martsmåned blev frataget bestillingen, men nu kan Newspaq afsløre, at virksomheden er inde i varmen og igen leverer mad til vuggestuer og børnehaver i hovedstadsområdet.
- Det mellemværende, der har været, er blevet redt ud, siger direktør i Koncernservice, Jan Gundersen, til Nyhedsbureauet Newspaq og tilføjer:
- Men vi har indgået et forlig med leverandøren, og generelt har vi fået forholdet med dem i orden.
Koncernservice indgår leverandøraftaler på kommunens vegne, og det er derfor også dem, der i sin tid fyrede ØGT.
ØGT nægter overprisLone Reumert, adm. direktør i ØGT, fastholder, at man aldrig har taget overpris for madvarerne til de københavnske børn og om forliget med kommunen siger hun:
- Jeg er glad for, at vi er tilbage. Men jeg har ikke lyst til at kommentere mere på det, siger Lone Reumert til Newspaq.
 
                