23948sdkhjf

Kun lille stigning i konkurser

Detailhandlen nøjedes med en beskeden stigning på 2% i konkurser i de første 4 mdr. i 2010, mens hele erhvervslivet steg med 20,5%.
Stigningen i samtlige faktisk erklærede konkurser i erhvervslivet er faldet siden oktober, hvor stigningen var på 42%.

Udviklingen faldt til +10% i januar, men er nu igen steget til +24% i februar, 21% i marts og 20% i april.

For årets første 4 mdr. blev det til +31% i Østdanmark og i Vestdanmark kun +9% holdt nede af et pænt fald i Nordjylland på 7%.

Den største stigning var i region Hovedstaden på 32%, som faktisk havde 45% af alle konkurser.

Bemærkelsesværdig udvikling
Det er bemærkelsesværdigt, at stigningen for detailhandlen kun er 2% i årets første 4 mdr. i forhold til de samme 4 måneder sidste år.

- De mange kridtede vinduer, der har været i detailhandlen de seneste 2-3 år er på det seneste i høj grad stille og roligt sket ved ophør og lukninger uden nødvendigvis at skulle gå konkursvejen. Detailhandlen repræsenterer kun 8% af det samlede antal konkurser i årets første 4 måneder, lyder det fra Bent Aarrebo Pedersen formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv i et notat.

Han baserer sine konklusioner på de nyeste tal fra Danmarks Statistik og tal fra eget arkiv.

Dødsdom over mindre butikker
Han mener dog, at opbremsningen i konkurser kun vil være for en kort periode.

- Med nu snart regeringens politiske dødsdom over lukkeloven vil der komme en hel del flere lukninger og dermed også konkurser. En dødsdom over lukkeloven, der også vil være en dødsdom over tusindvis af mindre og mellemstore butikker - både med fødevarer og specialbutikker med udvalgsvarer - ikke kun i udkantsområder men overalt i Danmark især også i bymidter, lyder det i hans seneste notat om konkurser.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062