23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arla betaler 15 øre mere for mælk

Fremgang på internationalt marked for mælkepulver og ost samt valutaoptur gør det muligt for Arla Foods at hæve betalingen til de danske og svenske andelshavere.

Arla Foods hæver noteringen til sine andelshavere med 15 øre med virkning 31. maj 2010.

Dermed bliver Arla-noteringen 230,4 danske øre pr. kg. konventionel mælk og 288,3 danske øre pr. kg. økologisk mælk.

Prisforhøjelsen blev godkendt på bestyrelsesmødet 19. maj.

- Arla oplever en stærk udvikling og bekræftes i den strategi, vi har valgt. Den øgede betaling vil være en kærkommen nyhed for alle vores andelshavere, der har været under hårdt pres igennem længere tid, siger bestyrelsesformand Ove Møberg.

Motor for mælkemarkedet

Adm. direktør Peder Tuborgh beskriver baggrunden for prisforhøjelsen:

- Arlas indtjening udvikler sig fortsat bedre end budgetteret. Det er især det internationale industrimarked for mælkepulver og ost, der er motor for hele mælkemarkedet. Sammen med stigende indtægter på grund af den styrkede amerikanske dollar og det britiske pund giver det os mulighed for en kraftig stigning i prisen til vores ejere, siger han.

Han peger desuden på vigtigheden af at være til stede på flere forskellige markeder med forskellige typer af produkter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|