Allerede fra 1. juli i år udvides muligheden for alle butikker for at holde søndagsåbent til i alt ca. 30 søndage om året - mod ca. 20 søndage efter den gældende lov.
Butikkerne får også mulighed for om lørdagen at holde åbent til kl. 20, hvor det i dag er til kl. 17.
Fra den 1. oktober 2012 ophæves alle lukketidsregler.
Butikkerne skal dog fortsat holde lukket på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag, og på nytårsaftensdag skal de holde lukket efter kl. 15.00.
- Med den nye lukkelov har vi skabt fleksible rammer for forbrugerne. Her tænker jeg ikke mindst på de travle børnefamilier, som kan anvende de nye åbningstider til at få deres hverdag til at hænge bedre sammen. Samtidig sker liberaliseringen af lukkeloven over tid, så forbrugere, butiksejere og de ansatte får tid til at indstille sig på ændringerne, siger Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.
Se fakta om
. (Åbner som pdf)