23948sdkhjf

Rådhuspandekager får økologisk spisemærke

Kantinen på Københavns Rådhus får som en af de første kantiner i Danmark, på torsdag overrakt det nye officielle økologiske spisemærke i sølv af fødevareminister Henrik Høegh.
Kantinen på Københavns Rådhus serverer hver dag mad til mere end 400 rådhusbetjente, embedsmænd og politikere.

Ved festlige lejligheder bages de kendte rådhuspandekager – og nu er de også økologiske.

Spisemærke i sølv
Kantinen får som en af de første overrakt det økologiske spisemærke i sølv af fødevareminister Henrik Høegh (V) ved en event på Rådhuset den 27. maj.

Spisemærket er det håndgribelige bevis på, at andelen af økologiske varer, som kantinen disker op med, er på mere end 60 procent.

Kantinen på Rådhuset drives af Meyer Kantiner, der driver 63 kantiner, som alle arbejder ud fra en målsætning om, at mindst 30 procent af råvaremængden skal være økologisk.

Estimere forbrug
Det er lykkedes Meyer Kantiner at hæve virksomhedens samlede økologiprocent fra 15-20 procent i 2008 til 30 procent for 2009.

En del af forklaringen er, at Meyer Kantiner har udviklet sit eget it-system, som gør det muligt at opgøre økologiprocenten helt ned til hver enkelt varegruppe.

- Det gør det meget lettere at guide vores køkkenchefer i den rigtige retning. Vi kan eksempelvis helt konkret se, hvor meget den samlede økologiprocent vil stige, hvis kantinen fremover kun køber økologiske gulerødder. På samme måde kan vi holde omkostningerne nede ved at anvende sæsonens økologiske råvarer og dels estimere vores forbrug og på den måde forhandle bedre priser, forklarer Merete Holst, direktør for Meyer Kantiner.

Det økologiske spisemærke findes i guld, sølv og bronze og er i ”familie med” det røde Ø-mærke.

Det er indført i 2009 for at styrke udviklingen af økologien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078