FirstFarms har i første kvartal realiseret en omsætning på 13,0 mio. kr., et EBIT-resultat på -3,9 mio. kr. samt et resultat før skat på -4,1 mio. kr.
Resultaterne svarer til forventningerne.
FirstFarms fastholder de udmeldte forventninger om en omsætning på 90-95 mio. kr., et EBIT-resultat på 0-5 mio. kr. samt et resultat før skat på -5-0 mio. kr.
Mælkeprisen har i første kvartal været lidt lavere end forudsat. Det forventes, at mælkeprisen når det forudsatte niveau for året som helhed.
Priserne på oliefrø er på nuværende tidspunkt lidt højere end forventet, mens prisen på kornprodukter er lidt lavere end forventet.
- Afgrøderne i både Slovakiet og Rumænien står tilfredsstillende i forhold til forventningerne på dette tidspunkt af året. Dog er der ultimo maj måned oversvømmet knap 10 % af arealerne i Slovakiet. Konsekvenserne heraf kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, lyder det i regnskabsmeddelelsen.
