23948sdkhjf

Hemmelig lønaftale på Carlsberg

Der blev alligevel plads til lønstigninger på Carlsberg, men både ledelse og tillidsfolk er indtil videre tavse om aftalens indhold.
Efter strejke af flere omgange, kører produktionslinjerne på Carlsberg igen.

Ledelse og tillidsfolk har indgået en toårig lønaftale, som omfatter godt 1.000 timelønnede i koncernen. Men de har givet hinanden hånden på at holde indholdet af forliget inden døre.

- Ledelsen mener, der har været lidt for megen fokus på virksomheden på det sidste, så det har vi ingen problemer med. Det er også en lidt kompliceret aftale, hvor der er givet og taget fra begge sider. Men der er ikke tale om en nulløsning, for så var vi ikke blevet færdige, siger Hans Andersen, der er fællestillidsrepræsentant på bryggeriet i Fredericia til Fagbladet 3F.

Lønstigning i år
Carlsberg ledelsen fastholdt i lang tid sit krav om, at lønnen skulle holdes i ro i 2010, og at der til gengæld var plads til en lille lønstigning i 2011.

Men ifølge Hans Andersen stiger lønnen også i år.

Carlsbergs kommunikationsdirektør, Jens Bekke, bekræfter, at der er indgået en toårig aftale, som ikke vil blive offentliggjort – foreløbig i hvert fald.

- Jeg vil ikke gå ind i detaljer om, hvad aftalen koster. Der er mange elementer i den, og der er forskel på, om du er procesarbejder, arbejder på lageret eller er chauffør. Så tillidsfolkene skal i hvert fald lige have tid til at forklare kollegerne, hvad aftalen betyder for dem, siger han til Fagbladet 3F.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079