23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Take-away mad sælger godt under VM

Just-Eat oplever i øjeblikket en rekordhøj lyst til take-away. Juni ligger 20 procent over juni sidste år og det tilskrives VM i fodbold.

De nyeste tal fra Just-Eat, der leverer hovedparten af al take-away i Danmark, viser, at danskerne i høj grad bestiller mad på internettet, når en kamp skydes i gang i Sydafrika.





Efterspørgslen på alle madtyper stiger, og de seneste tal viser, at blandt andet sushi er blevet et hit til fodbold.





- Det er spændende at følge danskernes indkøbsmønstre i forbindelse med store begivenheder. Vi har tidligere set, hvordan store tv-transmitterede begivenheder påvirker salget positivt, men aldrig har så mange bestilt take-away i juni måned, som vi ser under dette fodbold-VM, siger Morten Larsen, direktør i Just-Eat.





240 % stigning i salg af sushi

De mange bestillinger giver et unikt indblik i danskernes mad og indkøbsvaner.





Just-Eats data viser eksempelvis, at trenden går mod en større efterspørgsel af de lidt mere eksklusive former for take-away.





Tidligere spiste man mest pizza, men specielt sushi er blevet meget populært, og i forhold til sidste år bliver der i disse uger bestilt hele 240 % mere sushi på Just-Eat.





Pizza dur også

Det betyder dog ikke, at pizzabakkerne samler støv.





Antallet af pizzaer der er bestilt under VM, er nemlig også steget med ikke mindre end 30 % i forhold til juni sidste år.





- Alt i alt har vi oplevet en massiv interesse for take-away under VM, og så gør det jo heller ikke noget, at det danske hold nu også er kommet i gang ved slutrunden, lyder det fra Morten Larsen.





Just-Eat har flere end 6.000 restauranter tilknyttet, og bare i Danmark er der 1.350 restauranter tilknyttet.



BREAKING
{{ article.headline }}
0.125