23948sdkhjf

Agri Nord nedlægger 14 stillinger

Omlægningen af regnskabssystemet har kostet mange timer og det fører nu til nedskæringer i landboforeningen. - Utroligt trist, lyder det fra den konstituerede leder.
- Det er naturligvis utroligt trist, at vi må skille os af med nogle af vores medarbejdere, udtaler Arne Munk, konstitueret leder i Agri Nord.

Regnskabssystem koster
Nedlæggelsen af de fleste af stillingerne kan henføres til omlægningen af regnskabssystemet, som anvendes af Agri Nord og deres landbrugskunder.

En omlægning, som har betydet stort timeforbrug hos de ansatte i Agri Nords økonomiafdeling.

- De timer, der er brugt på omlægningen, kommer ikke igen til næste regnskabssæson. Og det er derfor nødvendigt, at reducere i medarbejderstaben i økonomi, siger Arne Munk.

Omstrukturering af faglige afdelinger
Tilpasningen af ressourcerne i Agri Nord kommer ikke til at stå alene. Bestyrelsen i Agri Nord har nemlig samtidig valgt at omstrukturere de faglige afdelinger Kvæg, Svin og Natur & Miljø.

- De tre afdelinger lægges i løbet af september og oktober sammen og bliver til Husdyr & Miljø. Rent fysisk placeres de i to af vores centre, beretter Arne Munk.

Samler kræfterne
Baggrunden for omstruktureringen er iværksættelsen af en undersøgelse af mulighederne for, at samle organisationen i ét center. At samle afdelingerne er derfor et vigtigt skridt i retning mod at samle kræfterne i organisationen.

- Omstruktureringen skal styrke de faglige afdelinger, de tværfaglige sammenhænge samtidig med at der skal høstes en lang række rationaliseringsgevinster. Det bevirker ligeledes, at omkostningerne til ledelse bliver mindsket, slutter Arne Munk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079