Der findes i dag over 1 mia. dåser aluminiumsdåser i Norden som ikke er omfattet af pantsystemet, fordi de er købt i et naboland.
En ny rapport, udarbejdet af Jan Rehnberg, konsulent og tidligere direktør for Returpack Svenska konkluderer, at der ikke er opbakning til et fælles nordisk pantsystem.
Nordisk Råds Miljø- og naturressourceudvalg er stærkt utilfredse med denne konklusion:
- Vi kan ikke acceptere at folk bare smider deres dåser i naturen, så der skal findes løsning på dette store problem af hensyn til miljøet og forbrugerne siger Ann-Kristine Johansson, Formand for Nordisk Råds Miljø- og naturressourceudvalg og medlem af Riksdagen for Socialdemokraterne i Sverige.
Individuelle bilaterale aftaler
Det nordiske Grænsehindringsforum havde bedt Rehnberg undersøge mulighederne for at etablere et fælles nordisk pantsystem.
Rehnberg foreslår i stedet at der indgås individuelle bilaterale aftaler land for land for eksempel mellem Danmark og Tyskland, da en stor del af emballagen kommer fra nabolandene.
- Emballage er et grænseoverskridende problem ligesom CO2 forurening, og derfor skal vi finde en løsning på tværs af alle de nordiske lande, siger Ann-Kristine Johansson, der nu vil lægge yderligere pres på de nordiske regeringer, så de kan udarbejde en brugbar model for et fælles pantsystem.