23948sdkhjf

Frode Laursen redder 200 tyske job

To måneder efter at Nielsen & Sørensen gik i betalingsstandsning, er der udarbejdet en plan for restrukturering af selskabets logistikaktiviteter.
Den danske koncern Frode Laursen overtager og integrerer omfattende dele af Nielsen & Sørensen i Frode Laursen koncernen, der primært opererer i Norden.

Det sikrer mere end 200 tyske arbejdspladser efter integrationen, og en væsentlig del af den fremtidige strategi vil være at opretholde en egen lastbilflåde.

Nyt datterselskab
Transportområderne inden for silo, bulk og affald, hvor Nielsen & Sørensen traditionelt har været stærke, vil være områder der også fremover satses stærkt på. Disse aktiviteter vil blive udført fra Flensborg gennem et nyt datterselskab Nielsen & Sørensen – Frode
Laursen Deutschland GmbH.

Thorkil Andersen fra Frode Laursen siger:

- Vi ser frem til at integrere Nielsen & Sørensen i vores aktiviteter. Dette opkøb er et perfekt supplement til vores egne logistik aktiviteter – vi betragter Nielsen & Sørensen til at være det ideelle firma til at styrke vores forretning.

Øget kapacitet og fleksibilitet
Endvidere vil Warehouse aktiviteter, der udføres fra Flensborg, samt internationale transporter blive fuldt integreret i Frode Laursen A/S. Warehouse faciliteterne i Flensborg vil tilføre kapacitet og fleksibilitet til Frode Laursens eksisterende setup, hvor Frode Laursen råder over mere end 330.000 m2 i Danmark, Sverige og Finland.

Nielsen & Sørensens internationale division vil sammen med Frode Laursens tilsvarende aktiviteter støtte den løbende udvikling af Frode Laursens omfattende FMCG distribution i Norden. Disse aktiviteter udføres for multinationale, internationale og nationale dagligvareleverandører samt for Nordiske grossister.

Målet er vækst
Dr. Undritz fra Nielsen & Sørensen siger:

- Jeg er glad for at det er lykkes at finde en investor med stærke logistikkompetencer, og som også vil opretholde forretningsaktivitet i Flensborg området. Nielsen & Sørensen vil således fortsætte med at have et stærkt navn her.

Det overordnede mål er at vokse inden for alle forretningsområder og forfølge Frode Laursen's overordnede strategi om at ekspandere sin position i Norden, og understøttet af internationale transporter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112