23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danish Crown øger eksport til Rusland

Oksekødsdivisionen nyder godt af at have fået fuld adgang til det russiske marked for eksport af kød fra dyr over 48 måneder.

I 14 måneder var det ikke muligt at eksportere kødet fra de lidt ældre dyr, fordi det ikke var muligt at få de nødvendige veterinærcertifikater forhandlet på plads mellem Bruxelles og Moskva.

Rusland ville kun aftage kød fra dyr, der var BSE testede på 30 måneder og derover. Men siden 1. marts i år har certifikaterne været på plads.

Yderligere forbedring

- Det har betydet, at vi har kunnet øge vores eksport betydeligt. Samtidigt har det lettet vores produktion, fordi vi ikke skal holde kødet fra dyr under 30 og over 48 måneder adskilt, siger Jacob Rahbek Pedersen, eksportchef i Oksekødsdivisionen.

Han ser frem til, at der i næste måned igen sker en forbedring af Danish Crowns muligheder for at eksportere til det attraktive russiske marked.

Det sker, når det efter knap10 års udelukkelse, på grund af frygten for BSE, igen bliver muligt at eksportere kød med ben, oplyser Danish Crown.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03