23948sdkhjf

Euro-Vent får største ordre nogensinde

Ventilationsfirmaet har fået ordre på tre ud af tre mulige entrepriser i forbindelse med byggeriet af Hilton Food Groups nye kødforarbejdningsanlæg i Århus.
<i>Anlæg under opbygning af Euro-Vent til køling af produktion, dimensioneret for luftmængde på 90.000 m3/h, bl.a. med en 3.5 tons tung køleflade</i>.

Anlæg under opbygning af Euro-Vent til køling af produktion, dimensioneret for luftmængde på 90.000 m3/h, bl.a. med en 3.5 tons tung køleflade.

Den nye fabrik i Hasselager vil brede sig over 18.000 kvadratmeter, når produktionen går i gang 1. februar 2011.

Euro-Vent skal stå for at installere ventilationsanlæg i hele bygningen, som skal stå færdig i december.

Fabrikken skal levere færdigpakket kød til Coops 1.200 butikker over hele landet.

Bedre end forestillingerne
225 medarbejdere fra den børsnoterede britiske kødvirksomhed Hilton Food Group vil nyde godt af luften fra i alt ni anlæg, der skal håndtere luften i administration, kantine, storkøkken, proces og fabrik.

Syv af anlæggene er med varmegenvinding, for det var vigtigt for kunden.

- Der har været fokus på energioptimering fra starten. Kunden ville have lave driftsomkostninger, og vi kunne faktisk tilbyde dem en bedre grad af varmegenvinding, end de havde forestillet sig, fortæller Jacob V. Andersen, der er salgs- og projektingeniør i Euro-Vent ApS.

Hurtig køling og affugtning
Anlæggene kan håndtere 180.000 kubikmeter luft i timen og sørger for at procesluft behandles. Helt op til 50-80 procent af varmeenergien kan genbruges.

Den høje grad af varmegenvinding er et af ventilationsfirmaets stærke kort, og har været afgørende for at hente ordren hjem, mener Jacob V. Andersen.

To af de ni anlæg skal installeres i produktionen, hvor de skal udtørre og nedkøle luften. Tilsammen har de en køleeffekt på 1500 kilowatt og kan håndtere 180.000 kubikmeter luft i timen.

Resultatet er, at man får kølet og affugtet produktionsrummet hurtigt, hvilket er vigtigt i forhold til at holde produktionsmiljøet rent og overholde dansk fødevarelovgivnings store krav.

Fagmæssigt korrekt arbejde
Montagearbejdet gik i gang 1. juni, og Euro-Vent har 8 montagearbejdere i sving på byggepladsen. Blandt andet bygger de selv kanaler af mineraluldspaneler til de specialkonstruerede ventilationsanlæg i produktionsafdelingen. <i>Returluftkanal fra produktionen, opbygget af Euro-Vent i mineraluldspaneler, dimensioneret for en luftmængde på 45.000 m3/h, med en udvendig størrelse på 1200 x 1300mm.</i>

Returluftkanal fra produktionen, opbygget af Euro-Vent i mineraluldspaneler, dimensioneret for en luftmængde på 45.000 m3/h, med en udvendig størrelse på 1200 x 1300mm.

- Vi prioriterer det højt at få arbejdet lavet fagmæssigt korrekt, for det er utroligt dyrt og besværligt at lave rettelser på de komplicerede anlæg, siger Uffe Stub-Holm, der er projektingeniør i Euro-Vent.

Ventilationsfirmaet har selv detailprojekteret anlæggene og har tilpasset delkomponenter i egne faciliteter i Risskov.

Udvider kundegrundlag
Firmaet har tidligere leveret løsninger til slagterier og til Arla og Carletti, så man kendte til de specielle udfordringer, der er i levnedsmiddelbranchen.

- Det her er jo et temmelig stort fødevareprojekt og derfor en god mulighed for at blive kendt i branchen. Vi ser det som et naturligt skridt at udvide kundegrundlaget i den retning, fortæller Uffe Stub-Holm.

Både ordrebog og omsætning ser i øvrigt tilfredsstillende ud i forhold til samfundets tilstand.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.469