Copenhagen Cooking byder velkommen den 19. august med et spiseligt portræt af København i metroen.
Fra Vestamager til Vanløse er der indsat specialmetro på strækningen mellem Kastrup, Vanløse og Vestamager. Og for prisen af en togbillet kan du hoppe af og på, som du vil eller tage hele den 4-timers lange rejse og smage Zonen for madkulturs fortolkning af København i samarbejde med Madkulturzonen / Madeleines Madteater og Københavns Metro.
Festivalen har i år 85 arrangementer på programmet. Forbrugere kan f.eks. spise klimavenlig mad på en KLIMA+ restaurant, tage på skaldyrsfestival på Carlsberg, krebsegilde i Kødbyen eller opleve 17 kogekoners livretter.
I byens rum vil der være masser af aktiviteter. Markeder, sensommermenu ved Aamanns Etablissement i Østre Anlæg, picnic og underholdning i Landbohøjskolens Have, og på Grøbrødretorv grilles en hel okse. Og lørdag den 28. august er der stort gadekøkken under navnet ”Taste the World” på Nørrebrogade.
Se hele
programmetCopenhagen Cooking er arrangeret af Wonderful Copenhagen og et udvalg af byens bedste gastronomiske aktører med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.