Arla venter på svar om ost
Mejerikoncernen beder de danske fødevaremyndigheder om tilladelse til at producere ost af upasteuriseret mælk. I bedste fald kan de første råmælksoste forlade mejeriet i 2011.
Fordelen ved råmælksost er, at den bevarer nogle smagsnuancer, som går tabt, når man pasteuriserer mælken.
Fødevaresikkerheden nu i top
Arla har eksperimenteret med råmælksost i en årrække, men først nu, hvor fødevaresikkerheden er i på plads, har Arla søgt en produktionstilladelse.
- I hele forløbet har vores udgangspunkt været, at fødevaresikkerheden skulle være helt i top. Når vi har indsendt ansøgningen nu, hænger det sammen med, at vi er overbevist om, at vi nu kan fremstille råmælksost med den nødvendige fødevaresikkerhed, forklarer John Gynther.
Detaljeret ansøgning
Arlas ansøgning indeholder en risikofaktoranalyse, et omfattende egenkontrolprogram og detaljerede beskrivelser af, hvordan råmælksosteriet vil blive indrettet og sikret.
Ansøgningen blev indsendt lige før sommerferien, og Arla forventer, at der vil gå nogen tid, før fødevaremyndighederne har afsluttet deres undersøgelser:
- Vi har selv brugt meget tid og mange ressourcer på at få processen beskrevet og sikkerheden dokumenteret, og derfor har vi selvfølgelig også forståelse for, at fødevaremyndighederne skal have tid til at gennemgå materialet, fortæller John Gynther.
Fakta om råmælksoste :
Råmælksost er en fast betegnelse for ost, der er lavet på rå upasteuriseret mælk.
Osteproduktion af upasteuriseret mælk blev opgivet i Danmark inden anden verdenskrig og blev definitivt forbudt i 1967. Årsagen var, at råmælksosten havde svingende kvalitet, og at den bakteriologiske risiko var for stor.
Siden er landbrugets kvalitetsstyringssystemer blevet forbedret, og Arla kan nu lave en råmælksost, hvor fødevaresikkerheden er i top.
