Det er ægproducenten Hillandale Farms i USA, der har måttet tilbagekalde 170 millioner æg på grund af salmonellafrygt.
Det er en af de største tilbagekaldelser nogensinde i USA, skriver Business.
Dobbelt så mange udbrud
I sidste uge tilbagekaldte en anden storproducent, Wright County Egg fra Iowa, omkring 380 millioner æg.
Der er registreret 1953 salmonellaudbrud i perioden maj-juli, hvilket er dobbelt så mange som normalt. Foreløbig er der dog ikke meldinger om, at nogen skulle være døde af salmonellasmitten.
Myndighederne er i gang med at undersøge, hvor udbruddet opstod, skriver Business.