23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Virksomheder tror på flere job

En ny analyse fra DI’s virksomhedspanel viser, at virksomhederne efterhånden tror på, at beskæftigelsen vil stige. Det er første gang i panelets historie.

Ifølge DI er det første gang i panelets historie, at virksomhederne har positive forventninger til jobmarkedet.





Fremgangen i antallet af virksomheder, der forventer at øge beskæftigelsen er dog kun på 3 %. Til gengæld er antallet af virksomheder, der forventer at fyre medarbejdere hele 12 % lavere end i 2. kvartal.





Hos DI glæder man sig over fremgangen men påpeger samtidig, at forventningerne fortsat er præget af megen usikkerhed:





- Vi har oplevet et historisk stort fald i beskæftigelsen og set i det lys, er det også meget lille fremgang, virksomhederne forventer. Det er derfor i sagens natur stadig usikkert, hvor holdbar vendingen er. Vi har brug for en længere periode med fremgang, før man kan sige, at den har bidt sig fast, siger konsulent Claus Andersen, DI.





Arbejdstiden stiger

En anden indikator på, at beskæftigelsen vil stige, er arbejdstiden. Den er nemlig nu igen begyndt at stige efter at have været faldende, siden krisen satte ind.





Siden krisen satte ind, er det samlede antal jobs i Danmark faldet med 180.000, og i perioden 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009 faldt antallet med ca. 40.000 i kvartalet. I 1. kvartal 2010 faldt beskæftigelsen dog kun med 13.000.





- Det bekræfter, at vi bevæger os mod lysere tider, vurderer DI-rapporten.





Læs mere om undersøgelsen via følgende

link til DI's hjemmeside

(åbner som pdf).

BREAKING
{{ article.headline }}
0.099