Danone har modtaget bøden på 20.000 kroner fra Fødevareregion Øst for at markedsføre børneproduktet Danonino som et sundt produkt, selvom det indeholder mælkefedt og sukker.
- Vi er bestemt ikke tilfredse med afgørelsen. 20.000 kroner er jo småpenge, når en virksomhed omsætter for omkring 15 milliarder euro. Der bliver nødt til at være en hårdere straf, siger Klaus Melin Jensen, kampagneleder for Aktive Forbrugere til fpn.
Forbrugerordfører i Socialdemokraterne, Benny Engelbrecht er enig med forbrugerorganisationen i, at straffen skal være hårdere, når en producent går over stregen.
- Sagen er netop ved at blive revurderet, og det er jeg meget glad for. Der er ingen tvivl om, at der skal være en markant større straf, så jeg vil vente på sagens nye afgørelse, før jeg gør andet, siger han til fpn.
Det er ikke først gang, Danone har benyttet sig af vildledende markedsføring.