23948sdkhjf

Færch Plast vil bruge 100 % vedvarende energi i 2013

For 14. år i træk har firmaet udarbejdet et grønt regnskab, der øger fokus på at minimere klimapåvirkningen. Emballageproducenten har flere ambitiøse energi-mål for fremtiden.
- Vi startede i 1996 med at måle vores klimapåvirkning efter krav fra myndighederne. I dag er det markedet der kræver, at man kan dokumentere klimapåvirkningen, men dengang tog vi teten op med miljøforbedringer, siger administrerende direktør Lars Gade Hansen.

Systematiske forbedringer og registreringer har betydet, at energiforbruget er nedsat forholdsmæssigt med 29% siden 1996. Det svarer rundt regnet til forbruget i 4.300 husstande.

Klimapåvirkning er halveret
Det er samtidigt et mål at al energi i 2013 skal stamme fra vedvarende kilder.

- Vi overholdt vores mål om at vedvarende energi skulle stå for 40% af energiforbruget i 2009 og vi forventer også at overholde målet i indeværende år, hvor målet er 53%, siger Lars Gade Hansen.

Det betyder samtidigt, at virksomhedens samlede klimapåvirkning forholdsmæssigt er over halveret siden 1996. Det er målt i de såkaldte CO2-ækvivalenter, der er en fælles standard for måling af virksomheders klimapåvirkning.

Mindre råmateriale
Udover optimering af processer, der kan gavne miljøet, satser Færch Plast også på at anvende mindre råmateriale til produktion af produkterne. Målet er nedsættelse af råvareforbruget med 30% i 2013.

- Vi vurderer løbende i samarbejde med vores kunder, om vi kan nedsætte materialevægten for vores emballager, uden det går ud over egenskaberne. Derfor forventer vi også at nå målet, fortæller Lars Gade Hansen.

Mere genanvendt materiale
Virksomheden ser også på, om selve råvaren kan erstattes med genanvendt materiale. Konkret er virksomheden ved at udskifte noget af råmaterialet med genanvendt flaskescrap, der efter en grundig rengøring får samme høje hygiejnestandard som nyt råmateriale.

Men der er stadig plads til forbedring, konkluderer direktøren.

- I 2009 faldt nogle af vores nøgletal uheldigt ud, bl.a. fordi vi havde nogle forskydninger i vores råvarer. Det vigtigste for os er da også, at vi kan dokumentere, at vi arbejder målrettet på at minimere vores klimapåvirkning på den lange bane. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil se, at et produkts klimapåvirkning vil være en konkurrenceparameter. Derfor vil vi forsætte med minutiøst at finde forbedringer, hvor vi kan, siger Lars Gade Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.911