23948sdkhjf

Nyt fødevareforskningscenter i Aalborg

Aalborg Universitet etablerer nu et fødevareforskningscenter på tværs af fakulteterne og styrker derved universitetets fødevarefaglige miljø markant.
Aalborg Universitet (AAU) opretter nu AAU Food Research, et center på tværs af universitetets fakulteter.

Både tekniske og naturfaglige discipliner samt humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab deltager. Universitetet samler derved sine styrkepositioner inden for discipliner, der er relevante for fødevareområdet, herunder Industriel Produktion, Software og IT‐udvikling, Sundhedsvidenskab, Oplevelse og Design, Samfundsudvikling og Planlægning, Bioteknologi, Bæredygtighed, Læring og Kommunikation samt discipliner inden for Humaniora og Samfundsfag.

Nationalt og internationalt samarbejde
Chefkonsulent Lisbeth Munksgaard, Aalborg Universitet København, bliver leder af AAU Food Research. Lene Lange, som er prodekan for forskning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet (TekNat) på Aalborg Universitet, udtaler:

- Jeg vil gerne udtrykke min store glæde over, at AAU, via Lisbeth Munksgaards store erfaring, får samling på og momentum for funding-aktiviteterne og styrket nationalt og internationalt samarbejde inden for fødevareområdet.

Eskild Holm Nielsen, dekan for TekNat fakultetet på AAU siger:
- AAU Food Research giver os en styrket og optimal organisering af fødevareaktiviteterne, som baner vej for helt nye muligheder, hvor AAUs tradition for entrepreneurship vil være et vigtigt aktiv. Centret vil øge vores synlighed og styrke vores samarbejde med andre fødevareforskningsmiljøer både her i Danmark og i udlandet. AAUs kompetencer på området kompletterer i høj grad den forskning, der foregår andre steder og giver derfor mulighed for stærkt samarbejde i og uden for universitetet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141