23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fødevaresektoren skal styrkes

Landbrug & Fødevarer mener, regeringen bør sætte fokus på udviklingen af de store erhvervsklynger, som Danmark har naturlige fordele indenfor. Såsom landbrug og fødevarer.

Regeringens prestigefyldte arbejdsgruppe, Vækstforum, har været klar i mælet, når diagnosen for Danmarks økonomi skulle stilles: Konkurrenceevnen halter.

Desværre mangler Vækstforum stadig at pege på løsninger. Landbrug & Fødevarer mener, at regeringen skal satse på Danmarks naturlige styrkepositioner:

Danske styrkepositioner

- Konkurrenceevne-redegørelsen og regeringen har fat i mange af de relevante udfordringer. Men i Landbrug & Fødevarer savner vi fokus på udviklingen af særlige danske styrkepositioner. Den globale konkurrenceevneanalyse fra World Economic Forum peger på, at netop udviklingen af stærke erhvervsklynger er et af de områder, der trækker ned i Danmarks samlede konkurrenceevne, siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl, og fortsætter:

- Regeringen og Vækstforum bør derfor sætte fokus på at understøtte udviklingen af de store erhvervsklynger, som Danmark har naturlige fordele inden for. Det gælder eksempelvis grøn energi, medico og landbrugs- og fødevaresektoren.

Forskning og udvikling

Han understreger, at man helt konkret bør se på de rammer, som de strategiske styrkepositioner har. Vigtigst er det at få set på det høje omkostningsniveau for de virksomheder, der opererer på de internationale markeder.

Man bør samtidig satse på forskning og udvikling, der kan skabe fremtidens grønne løsninger. Og så bør man reformere skattesystemet, arbejdsmarkedet og øge effektiviteten i den offentlige sektor.

Vækst bør være en folkesag

Ifølge Landbrug og Fødevarer har Vækstforum indtil videre levet et lidt stille liv uden for erhvervslivets kredse. Og det er ærgerligt, mener direktøren:

- Vækstforum skal medvirke til at gøre vækst til en folkesag. I virkeligheden er den største udfordring, at vækst i det private erhvervsliv ikke har befolkningens forståelse. Koblingen mellem konkurrencedygtige virksomheder og finansieringen af velfærdsydelserne står simpelthen ikke klart for vælgerne. Her har regeringen stadig en stor opgave foran sig, siger Carl Aage Dahl.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094