23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arla køber sig ind i britisk mejeri

Arlas britiske selskab, Arla Foods UK plc., køber sig ind i det britiske mejeri Westbury Dairies Limited. Arla vil arbejde på at skabe yderligere kapacitetsudnyttelse på anlægget.

Westbury har Storbritanniens mest moderne anlæg til produktion af skummetmælkspulver og smør til industrimarkedet. Arla Foods plc får en mindre ejerandel, resten af jointventuret ejes af to andre britiske mejerier, First Milk og Milk Link.

Sammen med de to andre medejere af Westbury vil Arla arbejde på at skabe yderligere kapacitetsudnyttelse på anlægget.

Arla får større fleksibilitet

At Arla nu bliver medejer af Westbury betyder, at Arla får større fleksibilitet og mulighed for at udnytte et overskud af rå mælk bedre. Lukningen af Arlas anlæg, Northallerton Creamery, i maj i år har øget Arlas behov for et “bufferanlæg”.

Direktør for Arla Foods UK plc, Peter Lauritzen, siger, at købet af en mindre del af Westbury er et strategisk skridt for Arla.

Meget brugbart

- Købet af en mindre del af Westbury er et strategisk skridt for Arla Foods UK. Dette joint venture giver os adgang til et moderne anlæg, der kan være meget brugbart for os i tider med stor indvejning, siger Peter Lauritzen.

Både Milk Link og First Millk producerer ost og andre mejeriprodukter, og mejerierne er ejet af mælkeproducenter, henholdsvis 1.600 og 2.500.

Købssummen oplyses ikke.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04