En ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet gennemgår det videnskabelige grundlag for de nuværende mælkeanbefalinger.
Og nu står det klart, at mælk nedsætter risikoen for flere sygdomme.
- For langt de fleste sygdomme ser vi, at det er gavnligt, hvis man indtager en moderat mængde mælk eller andre mælkeprodukter. Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer, siger forsker Camilla Hoppe fra DTU Fødevareinstituttet.
Undersøgelser med voksneForskere fra DTU Fødevareinstituttet har gennemgået litteraturen om sygdomme og sygdomsforekomster og ser, at der er en nedsat risiko for en lang række sygdomme som for eksempel udvikling af type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved et højt indtag af mejeriprodukter. Men de ser også tegn på, at der er en øget risiko for prostatakræft.
Der er ingen klare konklusioner i forhold til mejeriprodukters indflydelse på børn og unges sygdomsrisiko, fordi de fleste af undersøgelserne primært er udført på voksne.
- Ud fra vores beregninger vurderer vi, at alle raske danskere over 2 år dagligt bør indtage i størrelsesordenen¼ til 1/2 liter mælk eller mælkeprodukter i en kost, der lever op til næringsstofanbefalinger og officielle kostråd, siger seniorforsker Anne Marie Beck fra DTU Fødevareinstituttet.
Se hele
rapportenfra DTU. (Nederst på siden.)