23948sdkhjf

Christian Berg AS overtager kølefirma

Christian Berg AS overtager 30. september 2010 GEA Grenco Køleteknik A/S og styrker sin profil indenfor industriel køling herunder i fødevareindustrien samt køling til procesindustri.
GEA Refrigeration Technologies (køledivisionen indenfor GEA Group) ønsker af strategiske årsager at ændre tilgangen til det danske marked således, at GEA Refrigeration Technologies fremover vil fokusere på komponentsalg til køleentreprenører.

Derfor overdrages aktiviteter og personale i GEA Grenco Køleteknik A/S, til Christian Berg AS.

Køling til procesindustri
Christian Berg AS vil fremadrettet supportere og servicere såvel egne nuværende kunder som GEA Grenco Køleteknik A/S’ kunder med rådgivning, salg og service.

Christian Berg AS styrker med overtagelsen af GEA Grenco Køleteknik A/S sin profil indenfor industriel køling herunder fødevareindustri, lager og distribution samt køling til procesindustri.

Fremtidige køleentrepriser
Christian Berg AS har allerede i dag et godt samarbejde med GEA Refrigeration Technologies og intentionen er, at fortsætte dette samarbejde efter sammenlægningen med Gea Grenco Køleteknik A/S.

Således anvendes GEA’s produktportefølje i størst muligt omfang i forbindelse med udførelse af fremtidige køleentrepriser.

Christian Berg AS er forankret over hele Danmark med hovedsæde i Glostrup og med salgs- og servicekontorer i Århus, Hornslet, Kolding og Støvring. Christian Berg AS beskæftiger herefter 44 service- og installationsteknikere samt 26 funktionærer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078