23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Chokoladekrig i Norge

De to store slikaktører i Norge, Kraft Foods-ejede Freia og Orkla-ejede Nidar, konkurrerer om at indføre nye slikvarianter og relancere gamle godter for at vinde kunderne.

Chokoladesalget er steget otte procent på et år og kampen om de sliksultne er hård, skriver den norske avis Dagens Næringsliv.

De to store slikaktører i Norge, Kraft Foods-ejede Freia og Orkla-ejede Nidar, har i det forløbne år konkurreret om at indføre nye slikvarianter og relancere gamle godter – og kampen fortsætter.

Største lanceringskampagne

Nidar kører i disse dage sin største lanceringskampagne nogensinde og vil bruge omkring 11 mio. kr. på at markedsføre en ny tyggepastil.

Kampagnen er endnu større, end da slikproducenten sidste efterår lancerede Bergene Mælk, som skal tage konkurrencen op med nationalsymbolet Freia mælkechokolade.

- Freia mælkechokolade er et af de største brands i Norge, og vi er glade for at have opnået en markedsandel på omkring 20 procent inden for et år med vores konkurrerende chokolade, siger kommunikationsdirektør Marte Schomacker i Nidar til DN.

Ny mælkechokolade

Konkurrenten Freia svarede igen 1. februar med at lancere en ny mælkechokolade, der blev markedsført for 15 mio. kr.

Og her stopper det ikke.

Nidar er nu gået i gang med at børste støvet af mange norske bedsteforældres foretrukne: Flødetoppe og mokkabønner, som man håber vil hente større markedsandele til Nidar.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063