23948sdkhjf

Andelshavere investerer milliarder i Arla

7.300 danske og svenske mælkeproducenter skal de kommende fire år spytte omkring 4 milliarder i koncernens pengekasse til investeringer.
Arlas andelshavere har i dag besluttet at konsolidere dobbelt så mange penge i Arla, som de hidtil har været vant til.

I alt skal de 7.300 danske og svenske mælkeproducenter, der ejer Arla Foods, frem til 2015 rejse 4 til 4.5 mia. kroner, skriver Business.

Vi er tilliden værd
- Det er en stor beslutning, vores ejere har truppet. Hver eneste andelshaver kunne bruge pengene hjemme på gården, men de vælger nu at investere i Arla og bakke op om selskabet og strategien for at opnå en højere mælkepris. Vi skal nu vise, at vi er tilliden værd og at pengene er godt investeret, siger adm. direktør i Arla Foods, Peder Tuborgh til Business.

Ikke råd til at lade være
Beslutningen blev vedtaget med et stort flertal blandt Arlas repræsentantskab, der samtidig besluttede, at selskabet skal forblive et andelsselskab uden eksterne investorer.

- Sagen er, at denne merinvestering er nødvendig for at sikre en højere indtjening til os ejere i fremtiden. Vi har ikke råd til at lade være, og vi tror på, at det er en investering i en stærk mælkepris fremadrettet, siger bestyrelsesformand i Arla, Ove Møberg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095