23948sdkhjf

Takeaway-selskab er konkurs

Men forretningen fortsætter i et andet regi
Kolding-konceptet SundTakeaway, der leverer diverse måltidskasser hjem til kundernes dør, er ramt af en konkurs, men fortsætter alligevel aktiviteterne.

SundTakeaway åbnede i marts 2015 som en del af selskabet Köss ApS. Det er nu er begæret konkurs af Skat, der har rejst et krav på cirka halvanden million kroner mod selskabet. Men virksomheden bliver drevet videre af selskabet Colva ApS, der ejede Köss ApS. Det skriver JydskeVestkysten.

SundTakeaway bliver drevet af Mads Zebis Andersen, som har stået bag flere spisesteder, der også er gået konkurs, skriver avisen.

JydskeVestkysten har talt med kurator Jan Bruun Jørgensen, der er i gang med at danne sig et overblik over, hvad der førte til konkursen i Köss ApS.

- Det, vi har fået forklaret, er, at selskabet er i gang med at lave en stor aftale med et koncept, de udvikler for en stor kunde. De bygger forretningen op, har de forklaret, og til sidst bliver de så underbudt af en konkurrent, der kan det hele til en lavere pris, siger Jan Bruun Jørgensen til avisen.

Han fortæller også, at gælden til Skat tilsyneladende mest drejer sig om moms, og at produktionen nu er flyttet til Tyskland.

JydskeVestkysten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mads Zebis Andersen, og det er heller ikke lykkedes Food Supply at få en kommentar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142