23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fedtafgift er en dummebøde til forbrugerne

Forbundsformand Ole Wehlast fra Fødevareforbundet kalder fedtafgiften for regeringens dummebøde til danskerne og advarer mod at vedtage lovforslaget i sin nuværende form.

Fødevareforbundet er ikke imponerede over fedtafgiftens sundhedsmæssige effekter.

- Afgiften risikerer at forkorte danskernes liv frem for at forlænge det. Og afgiften er skruet sådan sammen, så den afgiftsbelægger magre danske grise som var de fede amerikanske svin. Samtidig bliver skolebørnenes sunde madpakker med mager filet på rugbrød hårdere afgiftsstraffet end hvidt brød med syltetøj, lyder det fra Fødevareforbundet.

Vilkårlige dummebøder

Fødevareforbundet NNF har flere gange advaret mod den bebudede fedtafgift.

- At presse en skat uden sundhedseffekt nedover hovedet på danskerne på noget så livsnødvendigt som deres fødevarer er politisk makværk. Det er desværre endnu et eksempel på at regeringen nu uddeler vilkårlige dummebøder for at finansiere forårets skattelettelser til de rige, udtaler Ole Wehlast.

Frygter tab af danske arbejdspladser

- Vi frygter, at den eneste sikre virkning vil være tab af danske arbejdspladser, fordi en afgift alene indført i Danmark ikke kan undgå at skade de danske virksomheders konkurrenceevne, siger Ole Wehlast.

- Derimod skal forbrugerne nok få fat i produkterne, i sidste ende ved at indkøbe de afgiftspålagte produkter i udlandet. Det har vi allerede set med salget af alkohol, cigaretter og sodavand, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.159