23948sdkhjf

Danish Crown slagter flere kreaturer

Kort tid efter afslutningen på regnskabsåret står det klart, at Danish Crowns Oksekødsdivision har taget et pænt hop opad med hensyn til antallet af slagtninger.
Med knap 10.000 flere kreaturer til slagtning er det lykkedes at øge andelen af landsslagtningen til 60,4 procent mod de 57,6 procent sidste år.

Med meget høje slagtetal de seneste uger har Danish Crown samlet slagtet cirka 278.500 kreaturer i Danmark i regnskabsåret 2009/10.

Succes med prøveperiode
Antallet er slagtet på 52 uger mod sidste år på 53 uger. Det glæder direktør i Oksekødsdivisionen, Lorenz Hansen, der mener, at fremgangen skyldes flere faktorer.

- Der er tale om en kombination af god service og en meget konkurrencedygtig notering samt tilgang af både nye andelshavere og nye bonus-leverandører. Vi oplever, at vi har stor succes med at tilbyde nye leverandører en prøveperiode gennem vores tilbud om at blive bonus-leverandør, hvor de har mulighed for at udnytte fordelene ved at være en del af fællesskabet, siger Lorenz Hansen.

150 leverandører afprøver DC
Bonus-leverandørordningen med op til seks måneders prøveperiode har kørt i et års tid, og på nuværende tidspunkt er der over 150 leverandører, der er i gang med få afprøvet Danish Crown som slagteri og samarbejdspartner.

- Som bonusleverandør får man 70 øre oveni noteringen til endelig afregning, uden mulighed for restbetaling. Efter seks måneder skal man så tage stilling til, om man vil blive medejer eller ej. Og heldigvis har rigtig mange valgt at sige ja til tilbuddet, siger Lorenz Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111