Vagn Hundebøll afløser Flemming Møgelmose, 64 år, som fremadrettet vil fokusere på andre opgaver i DLG-regi.
Vagn Hundebøll kommer fra en stilling som direktør i Vitalys I/S, der er delvist ejet af DLG, som han fortsat vil have ansvaret for. Herudover vil han også få ledelsesopgaver for Dankalk og Dangrønt, der ligeledes er ejet af DLG. Han bliver også en del af DLG’s styregruppe.
Flemming Møgelmose vil efter 16 år som produktionsdirektør fokusere på opgaver som bestyrelsesformand i det delvist DLG-ejede selskab Cargo Service på Århus Havn. Ligesom han fortsat vil have ansvaret for DLG’s sikkerhedsorganisation. Herudover vil Flemming også varetage opgaver på forhandlingsområdet i forhold til DLG’s tilpasning af overenskomster i forbindelse med, at DLG nu er blevet medlem af Dansk Industri.
Vagn Hundebøll har været en del af DLG siden 1994, hvor han har bidraget positivt til forskellige virksomheders udvikling. Han er uddannet Cand. Oecon fra Århus Universitet. Vagn Hundebøll er bosiddende i Bramming, er gift og har fire børn.