23948sdkhjf

Svenskere scorer kassen på trøfler

På Gotland i Sverige er trøfler blevet det helt store hit for både turistindustrien og dem, der finder de små sorte guldklumper.
For 15 år siden var der ingen, der vidste, at den gotlandske muld gemte på de delikate svampe, som nu sælges for op mod 10.000 svenske kroner kiloet.

Men så opdagede forskere, at den attraktive bourgognetrøffel vokser vildt flere steder på både Öland og Gotland. Nu gør man oven i købet forsøg på at dyrke svampene, skriver E24 ifølge TV2 Finans.

Trøffelsafari
Turistindustrien på Gotland lokker besøgende med trøffel-gourmetmiddage og trøffel-safarier.

- Efteråret er jo varmt og skønt på Gotland, og så er det ekstra herligt at begive sig ud blandt eg og hassel sammen med trøffelhundene for at finde svampe til middagen om aftenen, siger botanikeren Christina Wedén til E24 ifølge TV2 Finans.

Ti gram trøffel koster omkring 100 svenske kroner og er nok til et måltid for én person.

Der findes omkring 70 trøffelarter. Bourgogne-trøflen, der vokser vildt på Gotland, betragtes som en af de allerfineste.

Der vokser også trøfler i Danmark, dog ikke i samme mængder som i Sverige.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094