23948sdkhjf

Chefredaktør skifter til Arla

Turid Fennefoss Nielsen tilbage i kommunikationsbranchen
Chefredaktør på Nordjyske Medier Turid Fennefoss Nielsen, 56, skifter 1. november til Arla, hvor hun skal stå i spidsen for kommunikationen til de godt 12.000 mælkeproducenter i Danmark, Sverige, Tyskland og Storbritannien, der ejer Arla.

Dermed vender hun tilbage til kommunikationsbranchen, som hun forlod til fordel for mediebranchen for otte år siden.

Turid Fennefoss Nielsen har været chefredaktør hos Nordjyske Medier i fire år, og før da var hun i fire år chefredaktør for Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende.

- Nordjyske Medier har givet mig en bunke erfaringer, både professionelt og personligt, som jeg er taknemmelig for. Jeg forlader et mediehus i rivende udvikling og med høje ambitioner for at blive en del af en virksomhed, der på mange måder har samme værdier og mål som Nordjyske, siger Turid Fennefoss Nielsen om jobskiftet.

I sin tid på Nordjyske har Turid Fennefoss Nielsen, der er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988, blandet andet beskæftiget sig med presseetik og været redaktørrepræsentant i Pressenævnet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156