I stedet for at destruere fisk, som ikke kan opnå den danske mindstepris, eksporterer otte vestjyske fiskere miljømærkede fisk til Holland. De er gået sammen under navnet North Sea MSC Aps og sælger deres rødspætter til hollandske Ecofish Group.
Bedre kiloprisMed MSC-mærket kan rødspætterne opnå en pris, som ligger tre til fire kr. pr kg over den danske mindstepris.
MSC-certificering uddeles af den uafhængige organisation Marine Stewardship Council og betyder, at fiskerne lever op til krav om sikring af havmiljøet og opretholdelse af fiskebestanden.
På trods af, at fiskerne hos North Sea MSC Aps tjener mere på deres fisk, end kollegerne, som sælger til det danske marked er der bred tilfredshed. Formanden for de danske fiskeres producent-organsiation, Kurt Madsen, fremhæver, at eksporten er ensbetydende med, at presset på det danske marked lettes, når en del af fiskene eksporteres.