23948sdkhjf

52 Danish Crown-medarbejdere nedlægger arbejdet

Kontrolundersøgelse blev for lang, mener de
Siden tirsdag morgen har 52 medarbejdere i Danish Crown i Ringsted nedlagt arbejdet.

Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse skyldes, at der for syv måneder siden blev indført en ny midlertidig akkord i den pågældende slagteriafdeling, der ændrede arbejdsmetoden ved produktionsbåndet, hvor medarbejderne til daglig udbener grise-forender.

Det skriver Dagbladet Ringsted.

Efter en måned blev der rutinemæssigt igangsat en kontrolundersøgelse af den nye arbejdsmetode for at kunne prissætte arbejdet korrekt - og det er den undersøgelse, som medarbejderne mener har taget alt for lang tid at færdiggøre, oplyser Kim Brandt, der er sekretariatsleder hos fødevareforbundet NFF.

Indtil videre har undersøgelsen været undervejs i seks måneder, og det mener Kim Brandt er længere tid end normalt, men det er set før, at en undersøgelse er trukket ud, nævner dagbladet.

I Danish Crown ærgrer man sig over arbejdsnedlæggelsen.

- Vi har ingen interesse i at trække sagen i langdrag, og det ærgrer os meget, at en gruppe af medarbejdere i strid med overenskomsten har valgt at nedlægge arbejdet, siger pressechef i Danish Crown Jens Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078