23948sdkhjf

FødevareBanken på charmeoffensiv

Minikonference sætter spot på at give madspild værdi
Syddanske fødevarevirksomheder, der gerne vil vide noget om at donere frisk overskudsmad til et godt formål, kan 23. oktober om eftermiddagen blive klogere og høre om mulighederne, når FødevareBanken hos Easyfood i Kolding holder en minikonference med navnet "Giv dit madspild værdi".

Konferencen har deltagelse af blandt andre fødevareminister Esben Lunde Larsen, der fortæller om sin praktik i FødevareBanken og af Arla Foods' Jens B. Larsen, der giver et indblik i madspildsproblematikken i en kæmpestor produktionsvirksomhed.

Med på talerlisten er også landedirektør Brian Seeman, der beretter om Nettos ambitiøse mål for madspildsreduktion, og Easyfood-direktør Flemming Paasch fortæller om seminar-værtens målrettede indsats for at formindske madspild.

På konferencen vil FødevareBanken desuden offentliggøre resultaterne af en omfattende YouGov-undersøgelse, der dokumenterer
forbrugernes vurdering af hele fødevarekædens aktuelle indsats for at reducere madspild og vigtigheden heraf.

FødevareBanken, der er Danmarks største aktør inden for bekæmpelse, åbner efter planen inden jul en ny afdeling i Kolding og tager dermed et stort skridt på vej mod ambitionen om at blive landsdækkende. I forvejen er der driftsafdelinger i Aarhus og København. Sidste år sørgede FødevareBanken for, at cirka 870 tons overskudmad blev fordelt til socialt udsatte.

Tilmelding til seminaret i Kolding kan ske til projektchef Henrik Mühlendorph på hm@foedevarebanken.dk senest på onsdag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.485