23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne: Ny chef hos AgroTech

Gunnar Hald Mikkelsen bliver ny chef for Center for Fødevareproduktion hos AgroTech – Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation

Gunnar Hald Mikkelsen, 56 år, er cand. scient. i biologi og kommer fra en stilling som direktør for miljø og teknik hos Samson Agro.

Før sin ansættelse hos Samson Agro var Gunnar chef for infrastruktur, samt forsker ved Aarhus Universitet/DJF og har gennem karrieren ledet flere internationale forskningsprojekter og udgivet talrige videnskabelige publikationer. Forskningsområderne har blandt andet været dyrkningssystemer med fokus på nedsættelse af ressourceforbrug, og økologisk jordbrug, samt andre former for jordbrug, der spiller sammen med natur og miljø.

Interessen for miljøvenlig produktion har desuden været dyrket som landbrugschef for gårdfællesskabet Barritskov, der står bag Årstiderne, der er kendte for salg af økologiske produkter direkte til forbrugerne.

Gunnar tiltræder stillingen 1. januar 2011, hvor han, udover ansvaret for udviklingen af centeret, vil indgå i AgroTechs chefgruppe og dermed være med til at præge hele virksomhedens udvikling.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|