Lurpak, Carlsberg og Anton Berg er de fødevaremærker, som danskerne rangerer på henholdsvis første, anden og tredjepladsen, når det kommer til stolthed i eksport. Det viser en undersøgelse foretaget for Arla af Userneeds.
Stolte traditionerUndersøgelsen viste, at 23 procent forbinder Lurpak med tradition. 38 procent af svarene lød på danskhed, 40 procent høj kvalitet og hele 44 procent god smag.
Den stolte indstilling til produkterne er mest udbredt i den ældre del af befolkningen. Den globale eksport forbindes med Danmark som et foregangsland, specielt på mejeriområdet.
- Mange udlændinge forbinder Danmark med mælk og smør, og det vækker helt naturligt en stolthedsfølelse hos os, når vi langt væk hjemmefra opdager, at de lokale kender og bruger et mærke fra vores hjemland. Der er rigtigt langt mellem de produktområder, hvor Danmark har en så særlig position, siger Birthe Linddal Jeppesen, sociolog og fremtidsforsker med speciale i forbrugeradfærd til FoodCulture.