30 svin, 20 lam og et ukendt antal høns var hvad beboeren på ejendommen erkendte at have slagtet i det uhumske lokale. Det udløste seks bøder, som Fødevarestyrelsen bekræfter, ligger i nærheden af de 75.000 kr.
Nægtede at betale bøderneI første omgang nægtede den ulovlige slagter at betale bøderne fra Fødevarestyrelsen. Efter at være kontaktet af politiet ændrede han dog mening og vedstod regelovertrædelserne og bødestraffen.
Slagteren er også blevet kontaktet af SKAT Nordjylland. Hvordan sagen forholder sig ønsker skattemyndighederne dog ikke at oplyse, da der er tale om en personsag. Det skriver Nordjyske.
Det er ikke første gang, at beboeren på ejendommen ved Kgs. Tisted er blevet afsløret i at slagte dyrt under forhold, som på ingen måde lever op til hygiejnestandarderne.
Tidligere på året blev der afsløret ulovlig slagtning af grise, lam og høns på ejendommen.