I oktober nåede værdien af fiskene fanget i Thorsminde i 2010 op på 28,2 mio. kr. Det var 20 procent mere end året før. Så noget tyder på, at det bliver et godt år for fiskeriet i Thorsminde.
Prisstigning en del af forklaringenEn del af forklaringen på den flotte fremgang skal findes i en højere fiskepris end i tidligere perioder, idet fangsten ikke var steget med 20 procent.
I oktober i år blev der fanget 111 tons fisk til en værdi af 2,55 mio. kr., mens der i oktober 2009 kun var tale om 73 tons, der havde en værdi på 900.000 kr.
- I oktober lander fiskerne især torsk, og her har priserne også været bedre i år, end de var sidste år, siger havnechef i Thorsminde, Leif Jensen, til Dagbladet holstebro/Struer.