23948sdkhjf

McDonald’s forventer at åbne flere restauranter i 2011

Fastfood kæden har både planer om at udvide eksisterende restauranter og åbne nye i den kommende tid
I løbet 2011 forventer McDonald’s, at man vil se flere af faastfood-kædens karakteristiske store M’er rundt om i landet. Den forventning står umiddelbart i kontrast til det faktum, at kæden d. 1. december reduceres fra 84 til 83 restauranter i Danmark. Det sker, når afdelingen på Nørrebros Runddel i København, som har eksisteret siden 1993, lukker.

Hos McDonald’s ser man det dog som en naturlig udvikling.

- Som alle andre virksomheder har vi en forpligtelse til at følge med udviklingen og tilbyde danskerne det, de efterspørger, dér hvor de efterspørger det. Det betyder, at vi engang imellem lukker restauranter, men altså også, at der kommer nye til, siger Sara Helweg-Larsen, kommunikationsdirektør i McDonald's Danmark.

Grundlaget for restaurant på Nørrebros Runddel forsvandt med ungdomshuset
Beslutningen om at lukke restauranten på Nørrebro skal ses som en del af McDonald’s løbende optimering af kæden, og er sket efter lang tids overvejelser.

- Der er flere faktorer i spil. Da ungdomshuset forsvandt, kunne vi især mærke det på natsalget, og omlægningen af trafikken på Nørrebrogade har betydet, at færre folk kommer forbi restauranten, og kundegrundlaget er derfor blevet mindre. Generelt oplever vi på landsplan flere gæster og stigende salg, men på Nørrebros Runddel har vi oplevet det modsatte. Derfor har vi besluttet at lukke restauranten, siger Sara Helweg-Larsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094