23948sdkhjf

Landmænd vil investere 150 mio. kr. i kæmpemæssig svinefarm

Årligt skal produktionen ligge på 200.000 smågrise
Grynt 2010 A/S er navnet på selskabet, som ni østjyske landmænd står bag.

På Overgård Gods vil de opføre et anlæg, som anvender den nyeste teknologi, og dermed begrænse miljøbelastningen. Samtidig kan godsets biogasanlæg anvende den gylle, som de mange søer og smågrise producerer, til at opvarme staldene.

Smågrisefabrik
Formålet med den nye svinefarms er at levere smågrise til de deltagende landmænd, som slev feder dem op til slagtesvin.

- Det er vist i gruppen på ni landmænd kun mig, der ikke har skilt mig af med egne søer. Så de andre køber allerede i dag smågrise til opfedning hos eksterne producenter. Ideen er, at man får ejerandel i Grynt 2010 A/S, efter hvor mange grise, man aftager fra selskabet, siger Erik Poulsen fra Hadsten, som er en af initiativtagerne, til Børsen.

Landmændene bag Grynt 2010 har også planer om at sælge de voksne slagtesvin under en fælles aftale. Det skal en fælles aftale om hvordan grisene skal opdratte, når de kommer ud til gårdene, danne grundlag for.

Finansiering kan blive en forhindring
Idemændene bag svinefarmen har sendt de relevante papirer til Randers Kommune for at få den nødvendige miljøgodkendelse af udvidelsen på Overgård Gods.

Nu mangler der blot den endelige finansiering af projektet.
- Vi ved godt, at det er svært at skaffe finansiering, men hvis ikke långiverne »køber« dette projekt, så har jeg svært ved at se lyset for svineproduktion i Danmark. 6.000 søer er mange i Danmark – men i udlandet er det jo bedrifter af den størrelse, der skyder op. Kommer vi ikke med, så løber konkurrenterne fra os, fastslår Erik Poulsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125