Nul fornuft: Vi skal sende vores eksport-ideer ind til konkurrenterne
Klumme: Eksportkonsulentfirmaet Food from Denmark udkonkurreres af offentlige tilskudskroner, mener direktør Karsten Nielsen, som i denne klumme tager skarpt afstand fra det, han kalder "en venneklub, som sidder og fordeler midler til sig selv"
Karsten Nielsen fra Food from Denmark er frustreret. Privatfoto
Bestyrelsen i FØL er udnævnt af fødevareministeren til at pleje Danmarks erhvervsinteresser. Fondsbestyrelsen træffer afgørelser om, hvilke organisationer der skal modtage tilskudsmidler, og det har vist sig, at bestyrelsen klart favoriserer de organisationer, den selv repræsenterer. Hos Food from Denmark har vi stort set ikke en chance for at få tilskudskroner, når vi søger.
Al fornuft er sat ud af kraft, når det kommer til fordeling af offentlige tilskudskroner i FØL. Det er mine og dine skattepenge, der går til at pleje nogle udvalgte erhvervsorganisationers egne interesser frem for bredden af danske erhvervsinteresser. De almindelige habilitetsregler er sat ud af kraft i FØL, fordi bestyrelsesmedlemmerne er udpeget til at varetage specifikke brancheinteresser, og derfor anses de ikke som inhabile ved behandlingen af ansøgninger fra deres egne organisationer.
Størstedelen af bestyrelsen ved intet om strategisk eksportfremme, men alligevel fordeler de millioner til deres egne organisationer med ministerens accept. Senest i et høringssvar vedrørende habilitetsreglerne siger forbrugerrådet Tænk, at det efter deres opfattelse er en fejlslutning at sætte lighedstegn mellem et erhvervs interesserer og en erhvervsorganisations interesser. Men der sker ingen ændringer.
Man føler sig lidt til grin
Mange af de danske virksomheder er presset på deres marketingbudgetter og tager med kyshånd imod tilskudsmidler for at fremme deres internationale økologiske salg, og dette er medvirkende til, at man ikke kritiserer den hånd, som giver pengene. Når man har virksomhederne på tomandshånd, så giver de mig helt ret i, at fordelingen af tilskudsmidler er under al kritik, men ingen vil kæmpe mod systemet, da kampen jo er tabt på forhånd.
Vi danskere tænker ofte, at vennekorruption og hemmelige aftaler ikke sker i Danmark, men efter at have brugt meget tid på at undersøge den måde, det økologiske eksportfremmesystem funger på via FØL, så har jeg altså mistet lidt tiltro til, at det offentlige plejer vores alles interesserer.
Tænk, at i 2017 skal man sende sine kreative ideer og budgetter ind til sine største konkurrenter, det er da en stopklods for væksten og det private initiativ.
I de skolebøger jeg læste i stod der ikke noget om, at hvis jeg valgte at blive selvstændig og starte min egen virksomhed, så skulle jeg udkonkurreres af offentlige tilskudsmidler. Man føler sig lidt til grin, når man sidder og arbejder aften/weekend, og man ved, at det ikke nytter noget, fordi alt er aftalt på forhånd – dvs. de skattekroner, jeg sender til fødevareministeren, bliver givet til mine konkurrenter, som på sigt kan udkonkurrere mig som privat virksomhed.
Jeg har arbejdet hårdt for at opbygge en forretning, som kan fungere uden tilskudsmidler. Når mine konkurrenter så tildeler sig selv tilskudsmidler til eksportfremstød for økologiske produkter, så betyder det, at de kan gennemføre eksportprojekter til en meget billig pris, som på ingen måde er konkurrencedygtig, og når det sker, så kan jeg som privat virksomhed ikke være med.
Indspist
Jeg har også en meget kraftig formodning om, at L&F og Økologisk Landsforening på forhånd har opdelt projekterne imellem sig, før de sender ansøgninger ind til deres egne folk i FØL. Når jeg klager til administrator af FØL-fonden (L&F administrerer FØL), så er lysten til at undersøge sig selv ikke altid i højsædet.
Trænger vi ikke til forandring?
Den seneste eksportpulje i FØL-fonden var på cirka 8 mio. kr., og alle pengene gik til L&F og Økologisk Landsforening, som tilsammen sidder på 8 ud af 12 bestyrelsesposter, så de to organisationer var med til at bevilge tilskudskroner til deres egne organisationer. Når man påtaler noget, så virker hele systemet meget indspist, og ingen har interessere i at få noget frem, så hamsterhjulet kører videre i bedste velgående.
Det er en lang, sej kamp mod et meget tungt system.
Vi har brug for forandring omkring eksportfremme, nye rammer og visioner for eksport af danske fødevarer (retail, foodservice og industri), rammerne skal sættes politisk, og de skal være baseret på strategi og fornuft, ikke en venneklub, som sidder og fordeler midler til sig selv.
Sammen kan vi bringe danske fødevarer op i den internationale superliga, forudsat man vågner op på Christiansborg og udarbejder nogle fair rammer omkring fordeling af tilskudsmidler. Der skal ikke meget til, støttemidler kan være en stor hjælp til denne rejse, men de skal forvaltes med omhu, det er vores alles penge.
Jeg håber, at vi kan få noget mere debat om den danske eksportfremmestrategi for danske handelsselskaber og fødevareproducenter.
