23948sdkhjf

Planerne klar for nyt Foss-hovedsæde

Hillerød-virksomheden vil bruge 200 mio. kr. på et nyt innovationscenter.
Allerede i sommer købte Foss en 100.000 kvadratmeter stor grund af Hillerød Kommune, og nu er den danske producent af analyseudstyr klar med planerne for det nye hovedsæde. Det skriver Jyllands-Posten.

I alt skal der bygges 10.000-12.000 kvadratmeter, som skal huse virksomhedens udvikling, administration, it, hr, direktion, salg og marketing. Til gengæld bliver produktionen liggende i de nuværende bygninger godt 1 km fra det nye domicil.

Indflytningsklar i 2012
- Vi er vokset ud af de nuværende bygninger og trænger til at få vores faciliteter opgraderet, så vi har benyttet lejligheden til at købe en grund, der er stor nok til, at vi kan udvide de næste 30-40 år, hvis det skulle være, udtaler koncernchef Peter Foss til Jyllands-Posten.

På den 100.000 kvadratmeter store grund er der nemlig mulighed for at opføre i alt 50.000 kvadratmeter bygninger, hvilket skulle sikre eventuelle udvidelser et godt stykke ud i fremtiden.

Første spadestik tages efter planen i første halvår af 2011, og de 400 medarbejdere, der skal have plads i de nye bygninger, kan flytte ind i slutningen af 2012.
Læs mere om: Foss
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109